Salgs- og leveringsbetingelser for Axelholm.dk og Axelholm.se

Pkt. 1 Tilbud, ordrer og aftaler

  1. Tilbud fra Axelholm A/S er gældende i 14 dage fra tilbudsdato.
  2. Aftalen er indgået, når Axelholm A/S har afgivet ordrebekræftelse af en modtaget bestilling.
  3. Har bestilleren anmodet Axelholm A/S om arbejde der ligger ud over det i betingelserne, er Axelholm A/S berettiget til at få betaling for dette.
  4. Tilbudet er betinget af, at Axelholm A/S modtager korrekt teknisk materiale og/eller dokumenter. Se i øvrige specifikationer under pkt 7.

Pkt. 2 Priser og materialer

  1. Alle priser er ekskl. moms, afgifter og levering med mindre andet er angivet.
  2. Såfremt der i tiden frem til leveringens gennemførelse er sket stigninger i offentlige afgifter og materialepriser er Axelholm A/S berettiget til at regulere prisen med dokumenterede prisstigninger.
  3. Priserne i anden valuta end dansk er baseret på den på tilbuds- eller ordrebekræftelsesdatoen gældende kurs. Axelholm A/S forbeholder sig ret til ved kursændringer inden betalingen er gennemført, at ændre prisen tilsvarende.
  4. Ud over den tilbudte eller aftalte pris er Axelholm A/S berettiget til at få betaling for ekstra arbejde, som følge af at det elektroniske grundmateriale som Axelholm A/S har modtaget viser sig at være uegnet, ufuldstændigt eller mangelfuldt.
    Axelholm A/S er også berettiget til at kræve ekstra betaling, som følge af at bestilleren rekvirerer rettelser eller ændringer i det leverede materiale, efter at arbejdet er påbegyndt.
    Axelholm A/S er også berettiget til betaling for overarbejde bestilt af bestilleren.
  5. Materialet vil blive opbevaret i 3 mdr. Materialet vil herefter automatisk blive slettet. Ønskes materialet opbevaret i længere tid end 3 mdr. bedes dette meddelt Axelholm A/S ved ordreafgivelse. Axelholm A/S er berettiget til at kræve betaling som følge af, at aftalen ikke kan gennemføres eller der på anden måde bliver forsinket i en sådan grad, at den har indflydelse på produktionen.

Pkt. 3 Leveringen

  1. Enhver levering vil så vidt muligt ske på det tidspunkt, der er aftalt med bestilleren. Enhver forsinkelse eller forhindring, der skyldes bestillerens handling eller undladelse kan have indflydelse på leveringstidspunktet. Ved disse forsinkelser har Axelholm A/S ret til en forlængelse af leveringstiden eller til at hæve aftalen.
  2. Såfremt der ikke er aftalt noget tidspunkt for levering, bestemmer Axelholm A/S leveringstidspunktet.
  3. Leveringsstedet er på fabrik med mindre Axelholm A/S har påtaget sig at sørge for forsendelse af varen til en nærmere aftalt leveringsadresse. Forsendelsen på bestillerens regning og risiko, og levering anses for sket, når varerne er overgivet til selvstændig fragtfører.

Pkt. 4 Betaling

  1. Medmindre andet er aftalt, skal betalingen ske via betalingsmodulet her på Axelholm A/S´s websitet.

Pkt. 5 Ejendomsret, ophavsret m.v.

  1. Ophavsretten til de af Axelholm A/S udviklede forarbejder, grafiske materialer og koncepter, tilhører Axelholm A/S og må ikke overlades til tredjemand uden skriftlig accept fra Axelholm A/S.
  2. Alle såvel fysiske som elektroniske forarbejder, mellemmaterialer, værktøjer m.m. til brug for levering af opgaven er Axelholms A/S´s ejendom. Dette gælder, uanset om det er særskilt faktureret.

Pkt. 6 Forsinkelse

  1. Indtræder forsinkelse, er bestilleren med det af pkt. (3.1.) følgende forbehold kun berettiget til at hæve aftalen, såfremt han samtidig med aftalens indgåelse har præciseret betydning af, at levering sker til nøjagtig bestemt tid.

Pkt. 7 Mangler

  1. Axelholm A/S har intet ansvar for fejl, som bestilleren ikke skriftligt har rettet i korrektur, print, digitale informationer, prøvetryk og lignende materialer.
  2. Bestilleren er ikke berettiget til prisafslag eller til at nægte at modtage det bestilte ved mindre afvigelser fra det godkendte materiale og/eller de aftalte specifikationer.
  3. Axelholm A/S har ret til en over- eller underlevering på indtil 5% af aftalt oplag.
  4. Bestilleren er ansvarlig for straks fra modtagelsen at reklamere over en mangelfuld leverance. Undlader bestilleren at reklamerer eller reklamerer bestilleren for sent, mister bestilleren muligheden for at gøre manglen gældende.
    Axelholm A/S er berettiget til at afhjælpe en mangel, såfremt dette kan ske inden for rimelig tid og omkostninger.
  5. Axelholm A/S hæfter ikke for fejl eller mangler, der kan henføres til bestilleren selv.
  6. Axelholm A/S er uden ansvar for fejlproduktioner grundet fejl i materialet fra bestilleren. Det gælder både fysisk og/eller elektroniske materialer ….f.eks. stanseforme, PDF filer, Quark-dokumenter og CS-dokumenter.

 
 

Pkt. 8 Ansvar

  1. I tilfælde af forsinkelse og i tilfælde af mangler ved det leverede har Axelholm A/S intet ansvar, hvor forsinkelsen eller manglen skyldes:
    Produktionsstop på grund af fejl i eller beskadigelse af produktionsudstyr, der bevisligt har forårsaget forsinkelse eller beskadigelse af produktionen.
    Arbejdskonflikter af enhver art.
  2. Enhver omstændighed som Axelholm A/S ikke er herre over, såsom brand, vandskader, naturkatastrofer, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, oprør, uroligheder, valutarestriktioner, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner på drivkraft, eksport- og importforbud og anden lignende force-majeuresituation.
  3. Forsinkelse eller mangelfuld leverance er omfattet af den i pkt. 8.1 omhandlende ansvarsfrihed, hvis årsagen til underleverandørens forsinkelse eller  manglende udførelse er en af de i pkt. 8.1. nævnte omstændigheder eller virksomhedens ophør.
  4. Axelholm A/S hæfter ikke for bestillerens driftstab, tab af avance eller andet indirekte tab, herunder tab som følge af bestillerens retsforhold over for tredjemand, jvf. dog pkt. 8.4., i tilfælde af forsinkelse eller mangler ved det leverede.
  5. Axelholm A/S er ansvarlig i tilfælde af, at et leveret produkt forårsager personskade eller volder skade på ting, hvis den pågældende genstand efter sin art sædvanligvis er beregnet til ikke-erhvervsmæssig benyttelse og hovedsagelig er anvendt af skadelidte i overensstemmelse hermed.
    Axelholm A/S er kun ansvarlig for erhvervstingskade, hvis det dokumenteres, at skaden skyldes, at han eller hans folk har begået fejl, der ikke burde have været afværget ved bestillerens kontrol af de leverede produkter.
    Axelholm A/S er dog aldrig ansvarlig for skade, der forvoldes på bestillerens eller andres produktion, på produkter der emballeres i/etiketteres med de leverede produkter eller på ting, i hvis fremstilling disse produkter indgår, medmindre det dokumenteres, at der fra Axelholm A/S´s side er handlet med grov uagtsomhed.
    Axelholm A/S hæfter aldrig for driftstab, avance tab og andet indirekte tab.
    I tilfælde af at Axelholm A/S i anledning af en erhvervstingskade bliver pålagt at ansvar over for tredjemand, der rækker ud over de fastsatte grænser for Axelholm A/S´s ansvar, er bestilleren pligtig til at holde Axelholm A/S skadesløs herfor såvel som for sagsomkostninger.
  6. Axelholm A/S har intet ansvar for bestillerens manglende hjemmel til reproduktion, mangfoldiggørelse eller udgivelse af skrift, billeder, tegninger, mønstre, illustrationer, tekster, varemærker, andre forretningskendetegn og øvrigt vareudstyr, derunder formgivning eller andet, der kan være underkastet tredjemand rettigheder. Pådrager Axelholm A/S sig ansvar over for tredjemand i anledning af bestillernes manglende hjemmel til udnyttelse af tredjemands tilkommende rettigheder, holder bestilleren Axelholm A/S skadesløs for et sådant ansvar.
  7. Axelholm A/S har intet ansvar for tab eller beskadigelse af ejendom, som f.eks. orginaler, materialer o.lign., som ikke er Axelholm A/S´s, men som er overladt denne af bestilleren med henblik på løsning af en aftalt opgave eller med henblik på opbevaring, herunder på opbevaring af arbejde Axelholm A/S har udført. Axelholm A/S er dog ansvarlig, såfremt det godtgøres, at tabet eller beskadigelse skyldes grov uagtsom adfærd udvist af Axelholm A/S eller hans folk. Bestilleren må selv sørge for forsikring af genstanden imod skade og undergang.
  8. Tilllægsbetingelser for reproarbejde:
  9. Bestillerens kvalitetskontrol overtager det fulde ansvar ved trykningens begyndelse. Ved fejl i trykforme, herunder trykplader, film, filer o.lign., kan Axelholm A/S ikke gøres ansvarlig for deraf følgende tab, men er alene pligtig at levere nye, rettede trykforme.

Pkt. 9 Underleverandører: 

  1. Axelholm A/S er berettiget til helt eller delvis at lade arbejde udføre hos uderleverandører.

Pkt. 10 Købeloven:

  1. pkt. 10.1.  Dansk lovgivning finder anvendelse på nærværende aftale i det omfang, retstilstand ikke er fastlagt i aftalens tekst eller i nærværende salgs- og leveringsbetingelser. En eventuel tvist vedrørende aftalens fortolkning eller vilkårenes opfyldelse og håndhævelse kan alene indbringes for danske domstol i overensstemmelse med danske værnetingsregler.